HORROR DRIVE THRU TEASER 2023
Tilbage i 1643, rejste et sagnomspunden cirkus, på hvilket man i dag har glemt navnet, rundt i hele Europa og fremviste sin kollektion af muterede vanskabninger – dette til stor gru og gys for alle de skræklystne publikummer. Som årene gik mistede publikummerne langsomt interessen for cirkusset og dets bizarre horror-show og cirkusdirektøren måtte indse, at det ikke længere var profitabelt at holde det grufulde cast i live.
Indavlen blandt de optrædende havde med årene fremmet så voldsom og afvigende en adfærd, at væsenerne ikke længere var til at styre. Den ene makabre skandale efter den anden regnede ned over “rædsels-cirkusset”, som var blevet et alment øgenavn.
En sen aften efter endnu en publikumsforladt optræden, slap han dem alle fri i den omkringliggende bevoksning. Kan I gætte hvor?🤡🚗⚰️
Med overraskende 40.000 besøgende i oktober 2022, blev det slået fast at Horror Drive Thru er helt i toppen når det kommer til Danskerne foretrukne horror-oplevelse og det har vi tænkt os at fejre med endnu værre modbydeligheder end hidtil set, når vi for 2. år rykker ind i Fyns Sommerland.
Hvilke skabninger der venter i mørket og hvilke væmmeligheder der kan opleves langs de smalle mørklagte gader og stræder vil i år forblive et mysterie helt frem til sekundet hvor bilen triller over dørtærsklen og I indser det er for sent at vende om!
Lad os se hvor længe I ka kende forskel på virkelighed og fantasi?
Efter køreturen kan I dulme de flossede nerver på vores Halloween marked med både vådt og tørt!